Om SMYKBAR

SMYKBAR er grundlagt i oktober 2020 af mor og søn, Nina og Noah Middelboe.

Med SMYKBAR vil vi gerne give alle mulighed for at være kreative & skabe et rum for nærvær og fællesskab i smukke omgivelser.

Historien bag SMYKBAR

Idéen til SMYKABR opstod, da Noah var 15 år og lavede smykker hjemme ved spisebordet. En dag skulle han mødes på en café med sine venner – og han lod sine smykkedele ligge uden at rydde op. Hans mor, Nina, spørger om han kan rydde op eller tage smykkerne med på café. Og lige i det øjeblik opstår ideen om en smykkecafé. De realiserer idéen sammen og skaber et helt nyt koncept, som aldrig er set mage til andre steder.

Men passionen for smykker og ædelstene startede allerede tidligt. Noah var kun 7 år, da han producerede og solgte sine første smykker. Med SMYKBAR ønsker han at give den glæde videre til andre.:

”SMYKBAR handler om at skabe et sted, hvor jeg både kan være kreativ og sammen med mine venner. Når jeg har gang i et kreativt projek, giver det mig en stor ro indeni og jeg kan koble totalt af; det synes jeg, er vildt rart og det vil jeg gerne give videre til andre gennem SMYKBAR”.

—    Noah Middelboe (født 2004)

I en verden hvor vi bombarderes med indtryk tilbyder SMYKBAR en ramme for samvær og fordybelse. Her kan vi mødes fysisk med nogen vi holder af. Sanse rummet og de smukke materialer – selv opleve, berøre og skabe egne smykker i god kvalitet.

Netop fordi det er et smykke, der betyder noget særligt og er helt unikt for den, der har skabt - eller fået - et SMYKBAR-smykke, så tror vi på, at man er mere glad for og stolt over det. At man vil passe bedre på det. At det får en længere holdbarhed end lignende typer ”fast fashion”-smykker.
— Nina Middelboe, co-founder

SMYKBAR har etableret de første smykkecaféer i Danmark med SMYBAR Frederiksberg og SMYKBAR Østerbro i København. SMYKBAR Aarhus åbnede i december 2022 og SMYKBAR Odense i juni 2023.

SMYKBAR åbner løbende flere smykkecaféer i og uden for Danmark.

Første SMYKBAR i udlandet bliver SMYKBAR Oslo, Norge i foråret 2024.


Hent vores pressebilleder her


SMYKBAR ApS.

CVR: 41 57 28 41

Se kontaktinformationer på butikkerne her